Når du besøger vores websted, anvender vi cookies. Det er oplysninger, der gør, at vi kan bibeholde din forbindelse til vores websted. Disse cookies bruges ikke til at indsamle eller gemme oplysninger, der kan identificere personer.

Kate Kirkpatrick

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde i vores ’New Product Development’ afdeling hos Quorn Foods de sidste 20 år. De seneste 30 år har jeg været dedikeret vegetar, så dette her er virkelig mit drømmejob. Her har jeg mulighed for at lave og smage så mange fantastisk lækre Quorn produkter og opskrifter hver eneste dag. 

Anna Hodgson

Jeg har arbejdet for Quorn i 7 ½ år, hvor jeg arbejder som ’Assistant Home Economist’. Jeg er stor fan af alle Quorns produkter og hele familien elsker de retter, jeg kan trylle frem. Min favorit er en god, asiatisk karryret, hvor jeg bruger Quorn stykker.

Quorn hakket er et utrolig alsidigt produkt, som er meget nemt at tilberede. Det kan anvendes direkte fra fryseren eller køleskabet og er derfor belejligt på en hverdagsaften. Jeg synes, den bedste måde at tilberede produktet på er ved at lave saucen først og så tilføje Quorn hakket de sidste ti minutter. Quorn hakket har brug for lidt mere væske end almindeligt kød, så en lille smule ekstra væde vil ofte være en god ide at tilsætte. Quorn hakket fungerer rigtig fint i en chili con Quorn, lasagne, bolognese, moussaka og en hel masse andre retter. Jeg laver ofte en stor portion og bruger så resterne i f.eks. wraps næste dag, eller også fryser jeg det ned. Jeg synes, det er så rart at kunne hive det ud af fryseren, når jeg har travlt.

Quorn stykker er super anvendelige i så mange forskellige retter og er ligesom Quorn hakket også hurtige at tilberede, da de kan bruges direkte fra fryseren eller køleskabet. Ligesom med Quorn hakket kan du tilsætte stykkerne til sidst og lade dem simre i retten i de sidste 12-15 minutter. Stykkerne absorberer både smag og væske fra den ret de tilberedes i, så man kan med fordel tilsætte en anelse mere væde ligesom med Quorn hakket. Quorn stykker fungerer rigtig godt i karryretter, stegte retter, pastaretter, stroganoff, fajitas, kebabs og mange andre lækre retter. I løbet af ugen kan jeg også godt finde på at lave Quorn stykker og tilføje dem i en couscous eller pastasalat til en sund og lækker frokost.

Quorn stykker og fileter kan marineres direkte fra køleskabet eller fryseren. Vi anbefaler, at marinaden trækker i minimum 30 minutter og maksimum natten over – selvfølgelig vil marinaden trække bedre ind des længere tid produktet er marineret. Chili, hvidløg og røget paprika er alle super gode ingredienser i en marinade og man kan lave en marinade på næsten ingen tid. Hvis du marinerer Quorn natten over, så husk at komme det i køleskabet.

Hjemmelavede opskrifter med Quorn-produkter såsom bolognese, karryretter, etc. er der intet problem i at genopvarme, hvis de er blevet opbevaret i køleskabet og bliver spist indenfor det næste døgn. Hvis du da kan holde dig fra det så længe!

Jeg laver ofte ekstra portioner eller har rester tilovers, som jeg fryser. Det er super godt, hvis jeg er sent på den og har brug for et hurtigt og sundt måltid på farten. Hvis alle de andre ingredienser egner sig til nedfrysning er der intet i vejen for at fryse og genopvarme dit måltid, som typisk kan holde sig i fryseren i op til en måned. Jeg tjekker altid, at ingredienserne er kolde før jeg fryser dem. Jeg vil anbefale at tage rester ud af fryseren aftenen inden, optø dem i køleskabet og tilberede dem indenfor 24 timer.

Jeg bryder mig virkelig ikke om at smide mad ud, så jeg gemmer altid eventuelle rester til frokost eller aftensmad dagen efter. Der er bare nogle få punkter, som du skal huske, for at sikre dig, at dine Quorn retter er klar til at blive spist. Når du har tilberedt din mad, skal du sikre dig at det bliver kølet hurtigt ned, dækket til og opbevaret i køleskabet. Når du opvarmer dine rester skal du sikre dig, at din mad er rygende varm ved servering og husk ikke at genopvarme resterne mere end en gang.

Quorn produkter er nemme at bruge. Her er nogle hints og tips, som kan hjælpe dig med at få det bedste ud af dine Quorn måltider:

  • Quorns produkter kan tilberedes i ovn, på grill, pande, eller mikroovn. Produkterne tilberedes ligesom du normalt ville gøre med kød, men ofte meget hurtigere. Det er lækkert, smagfuldt og let at tilberede. Derudover kan vores Quorn stykker, hakket og fileter tilberedes direkte fra frost, så der er ingen grund til at optø det inden. Det betyder, at man hurtigt kan bakse en lækker ret sammen på bare tyve minutter!
  • I modsætning til kød, svinder Quorns produkter ikke ind, når de tilberedes.
  • Som med al anden mad, skal du sikre dig, at din Quorn ret er rygende varm inden servering, men pas på ikke at give det for meget. I modsætning til kød ændrer Quorn ikke farve eller tekstur når det tilberedes, så hold godt øje med tiden.
Klik her for at se opskrifter