Når du besøger vores websted, anvender vi cookies. Det er oplysninger, der gør, at vi kan bibeholde din forbindelse til vores websted. Disse cookies bruges ikke til at indsamle eller gemme oplysninger, der kan identificere personer.

Vegetariske fiesta-burgere med lækkert tilbehør

serves
Kcals * pr. portion

“Jeg ville gerne prøve at bruge noget andet end klassiske burgerboller, så jeg lavede denne version, der er inspireret af mexicansk madlavning. Den bruger i stedet små, sprøde tortillas og en cremet guacamole med hvidløg samt en frugtig salsa fyldt med persille. Panerede løgringe er en af de lækreste ting, man kan spise, og de giver denne ret et fantastisk, knasende element. Oveni det kan du nyde masser af grøntsager – både i selve burgeren og i sideretterne – og en stærk mayonnaise. Denne ret er let at tilberede og indeholder alle mine yndlingsingredienser.” Eleonara von Essen

ingredienser

  • 4 Quorn Burgere
  • 4 store tortillapandekager
  • 1 spsk olivenolie
  • Salatblade
  • Salsa med mango og agurk
  • Guacamole
  • Panerede løgringe
  • Guacamole
  • 3 skrællede avokadoer uden sten og skåret i skiver
  • 1 hvidløgsfed, skrællet og revet fint
  • Saften af 1 lime
  • Salsa med mango og agurk
  • 1 lille, skrællet mango uden sten og skåret i små firkanter
  • 15 cm skrællet agurk, uden frø og skåret i små firkanter
  • 1 lille, rød chili uden frø og hakket fint
  • 1 lille rødløg, hakket fint
  • 1 spsk olivenolie
  • Saften af 1 lime
  • Bladene fra 1 korianderplante, hakket groft
  • Coleslaw med pastinak og gulerød
  • 2 store gulerødder
  • 2 store pastinakker
  • 1 l olie til stegning, eks. rapsolie (bruges også til løgene)
  • Mayonnaise med ristede jalapeños
  • 2 jalapeños
  • 100 ml mayonnaise, hjemmelavet eller Hellmann’s
  • Saften af ½ lime
  • Panerede løgringe
  • 1 hvidt løg, skåret i ½ cm tykke skiver
  • 200 ml mælk
  • 120 g mel
  • 1 sammenpisket æg
  • 100 g panko-brødkrummer

Opskrift

Steg Quorn Burgerne efter anvisningen på pakken. Svits tortillapandekagerne let på begge sider i lidt olie. Fold pandekagerne på midten og fyld dem med salaten og burgerne, direkte fra panden. Tilføj en god portion salsa og guacamole og slut af med to panerede løgringe. Servér med coleslaw med pastinak og gulerød, mayonnaise med ristede jalapeños samt et par ekstra løgringe. 

Guacamole
Mas avokadoerne groft sammen med hvidløget og limesaften. Smag til med salt og peber.

Salsa med mango og agurk
Bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.

Coleslaw med pastinak og gulerød
Skræl rodfrugterne og skær dem i strimler på langs med en julienne-skræller eller en kartoffelskræller.
Varm olien op til 150 ˚C og steg strimlerne portionsvis, indtil de er sprøde.
Brug et stykke køkkenrulle til at absorbere den overskydende olie og drys med en knivspids salt.

Mayonnaise med ristede jalapeños
Forvarm grillen. Skær de to jalapeños på langs, fjern frøene og læg dem med den åbne side nedad på en bakke beklædt med sølvpapir.
Varm i grillen, indtil de to jalapeños er blevet sorte. Læg i en skål, dæk med folie og fjern skindet, når de er kølet af.
Hak fint og bland med de øvrige ingredienser.
Smag til med salt og peber.

Panerede og stegte løgringe
Del løgskiverne i individuelle ringe; du vil ende med ca. 20 ringe.
Læg løgringene i blød i mælk i 2 timer og lad dem derefter tørre.
Dyp dem i mel, så i æg og til sidst i panko-brødkrummerne.
Steg dem i olie i omkring et minut, indtil de er sprøde og gyldne.
Brug et stykke køkkenrulle til at absorbere den overskydende olie og drys med en knivspids salt.

udskriv opskrift
Andre opskrifter,
der måske er noget
for dig